August Krogh’s speech at the Nobel Banquet in Stockholm, December 10, 1920 (in Danish)

Naar jeg rejser mig i denne sal for at bringe min varmt fölte tak for den overordentlige udmærkelse, som er blevet mit videnskabelige arbejde til del gennem tilkendelsen af Nobelprisen, saa er det med en fölelse af ansvar, fordi det paahviler mig at takke Nobelstyrelsen og Karolinska Institutets Lærerkollegium ikke alene og neppe engang först paa egne vegne men paa den Danske videnskabelige skoles vegne som jeg tilhörer og i den Danske biologiske forsknings navn.

Jeg ved at en væsentlig del af den hyldest som nu ydes mig tilkommer min fremragende lærer Christian Bohr, og jeg forstaar at De gennem mig og mit arbejde har villet hædre den indsats i biologisk forskning, som er ydet og ydes fra mit fædrelands side. Ingen hyldest og ingen hæder kunde være os Danske mere kærkommen end den som ydes os af de fremragende repræsentanter for vort Svenske broderfolk.

Vi föler med hvor mange blodets og det aandelige slægtskabs baand vi er knyttede sammen med stammefrænderne i Norden. Vi ved hvor mange impulser til frugtbart arbejde der er gaaet fra Dem til os. Vi glæder os, naar vi kan göre gengæld, og vi holder fast ved troen paa alt der paa videnskabens omraade er en frugtbar mark for samarbejde mellem Nordens folk. For et saadant samarbejde og for den Svenske naturvidenskabs trivsel og fremgang löfter jeg mit glas.